YOGAFERIE I GRÆKENLAND  
d. 21.- 28. juni 2009

med yogalærer Iris U. Schneider (bemærk: laila underviser ikke på denne tur, da hun er på barsel)

 

 

 
 
 
 
 

 

Har du lyst til at komme i dybden med din yogatræning, fordybe dig i meditation og få indsigt i åndedræts- og afspændingsteknikker? Har du lyst til at få mere at vide om yogaens baggrund, og om hvordan du kan få integreret yogaen på en konstruktiv måde i dit liv? Eller er det ord som velvære, overskud, ro og fordybelse der giver dig lyst til en yogaferie? Kan du nikke genkendende til noget af ovenstående så er dette yogakursus noget for dig.

Yogaen slutter kl. ca. 13.00 hver dag, og derefter er rig mulighed for at nyde de skønne omgivelser. Byen Molivos har en hyggelig havn, brostensbelagte basargader og en flot borgruin. Du kan nyde græsk mad og solnedgangen fra en af byens mange hyggelige tavernaer.

Der er også adskillige strande i området, og der er mulighed for gode vandreture og sejlture. I nærheden af kursusstedet ligger også de helbredende varme kilder. De er bl.a. kendt for at kunne afhjælpe hæmorroider og hudproblemer.


Du vil få undervisning i følgende emner:

• Fysiske stillinger der fremmer fleksibilitet, afspænding og styrke i krop og sind.
• Fokus på åndedrættet. Vitaliserende og afstressende.
• Yoga Nidra: liggende dybdeafspænding med visualisering. Fremmer koncentration og meditation.
• Meditation
• Emner fra yogafilosofien og yogapsykologien
• Pranayama – at arbejde med energien i kroppen via åndedrættet.
• Nada yoga: yoga med lyde. Virker healende og løsner spændinger.
• Kontaktyoga: fysiske yogaøvelser hvor man støtter hinanden til at udføre stillingerne.

Der vil altid være to undervisere tilstede, og det er med til at sikre at undervisningen bliver individuel: alle stillinger kan laves i forskellige variationer, og du får altid den, der passer bedst til netop din krop.

ALLE KAN DELTAGE
I vores undervisning lægger vi vægt på at alle kan være med på hver deres niveau. I starten af kurset etablerer vi nogle retningslinjer der gør at hver deltager kan føle sig tryg i sit arbejde med sig selv, og at der er klare linjer for kommunikationen.

EN TYPISK OG DEJLIG DAG
07.30 Hatha yoga. Kropsøvelser med fokus på åndedrættet. Afsluttes med afspænding. Vitaliserer, smidiggør og styrker krop og sind.
09.0 Lækker morgenbuffet.
10.0 Vi går videre med et ikke fastlagt program. Det kan være meditation, fordybelse i særlige fysiske øvelser, afspænding, oplæg eller øvelser fra yogapsykologien. Pauser når det er nødvendigt.
13.0 Vi slutter, og du kan tage en siesta, gå på stranden, tage til de varme kilder der ligger tæt på, leje en scooter, cykel eller bil til at udforske øen etc. En stor skål græsk salat står klar til dig efter undervisningen.

Desuden er der frivillig aftenmeditation. Derudover er der en undervisningsfri dag på kurset. Her kan du fx besøge andre byer, eller nogle af øens seværdigheder.


KURSUSSTEDET
Kursusstedet vi bor på hedder Milelja. Det ligger i udkanten af den charmerende middelalderby Molivos og 10 min. gang fra stranden. Undervisningen foregår i den charmerende tolvkantede yogasal hvorfra du kan se ud over Molivos, hav og bjerge. Yogasalen indbyder til yoga, meditation og fordybelse.

Alle værelser har enten udgang til solterrasse med udsigt over by og bjerge eller udgang til haven. På www.milelja.com kan du se flere billeder fra Milelja, fra byen Molivos og fra Lesbos generelt.

Vores tyske værtinde, Gisa, sørger for at der hver dag er en lækker morgenbuffet med bl.a. græsk yoghurt, frugt, æg, græske specialiteter etc.
Når dagens yogaundervisning slutter har hun lavet en skål græsk salat klar til hver enkelt.
Med tysk grundighed (;-) sørger Gisa også for at kursusstedet altid er pænt og rent.


Nyhed!
Som noget nyt er der åbnet en well-being klinik på kursusstedet ”Milelja”, hvor yogaferien igen i år afholdes. Her kan du bl.a. bestille hot-stone massage, pedicure og manicure, kropsmassage, ansigtsbehandling etc. Der er desuden også kommet en helse-pool på kursusstedet, der indeholder vand med særlige mineraler der er gavnlige for huden. Poolen kan frit benyttes af gæster på yogaferien. Se mere om kursusstedet på www.milelja.com



TILMELDING, priser, ophold, flybillet etc. kan du se på:

http://www.yogaferie.info/lesbos.htm

hvor der også ligger en tilmeldingskupon.
Har du spørgsmål er du velkommen til at ringe til Laila på tlf. 29623108 eller Iris på tlf. 20645819
eller maile til iris@in-sight.eu.



UNDERVISERE ER LAILA TÓRSHEIM OG IRIS U. SCHNEIDER

Læs mere om underviserne på yogaferien her! 

Yogakompagniet   ·   Tlf 29623108   ·   Mail:laila@yogakompagniet.dk
Yoga København | Firmayoga | Yogaferie | Yoga for gravide | Fødselsforberedelse | Efterfødselsyoga | Om yoga | Profiler | Kontakt | Links | Sitemap | Presse |

Tilmeld dig Yogakompagniets nyhedsbrev og hold dig opdateret med vores nyeste aktiviteter:
Har du spørgsmål i forbindelse med yoga, undervisning eller andet kan du maile til laila@yogakompagniet.dk.